USAś forbrydelser i nyere tid - 1950  og frem

Koreakrigen varede fra 25. juni 1950 til 27. juli 1953 og blev en af de første store væbnede konflikter under den kolde krig. USA spillede en central rolle i krigen som leder af de FN-styrker, der kæmpede på Sydkoreas side mod Nordkorea og senere kinesiske styrker.

Baggrunden

Efter Japans nederlag i Anden Verdenskrig i 1945 blev Korea opdelt omkring 38. breddegrad. Sovjetunionen støttede Nordkorea, mens USA støttede Sydkorea.

I 1948 blev der etableret to koreanske stater:

• Nordkorea – Den Demokratiske Folkerepublik Korea under Kim Il-sung.

• Sydkorea – Republikken Korea under Syngman Rhee.

Begge regeringer betragtede i princippet hele Korea som deres territorium.

I august 1953 spillede den amerikanske efterretningstjeneste CIA en central rolle i et hemmeligt kup, der væltede Irans premierminister Mohammad Mossadeq (Mosaddegh). Operationen blev gennemført i samarbejde med den britiske efterretningstjeneste MI6 og blev kendt som Operation TPAJAX eller Operation Ajax.

Mossadeq og nationaliseringen af olien

Mossadeq blev premierminister i 1951 og blev især kendt for at nationalisere den iranske olieindustri. Den britisk kontrollerede Anglo-Iranian Oil Company havde haft en dominerende position i Irans olieproduktion.

Nationaliseringen blev et stort stridspunkt mellem Iran og Storbritannien. Storbritannien forsøgte først gennem økonomisk og politisk pres at få Mossadeq til at ændre sin politik. Britiske regeringsfolk begyndte i 1952 at søge amerikansk støtte til at få ham fjernet.

I 1954 gennemførte den amerikanske efterretningstjeneste CIA en hemmelig operation for at vælte Guatemalas demokratisk valgte præsident Jacobo Árbenz. Operationen fik kodenavnet PBSUCCESS og endte med Árbenz' afgang den 27. juni 1954. USA's eget udenrigsministeriums historiske dokumentation beskriver PBSUCCESS som CIA-operationen, der førte til kuppet mod Árbenz.

Árbenz og jordreformen

Jacobo Árbenz blev præsident i 1951. Hans regering gennemførte en omfattende jordreform, hvor store uudnyttede jordarealer skulle eksproprieres og fordeles til jordløse bønder.

En af de virksomheder, der blev berørt, var den amerikansk ejede United Fruit Company, som ejede meget store landområder i Guatemala.

Árbenz-regeringen tilbød erstatning baseret på de værdier, som selskabet selv havde angivet i forbindelse med skatteansættelsen. Konflikten med United Fruit blev samtidig en vigtig del af den amerikanske regerings bekymring over udviklingen i Guatemala.

Vietnamkrigen udviklede sig fra en begrænset amerikansk støtte til Sydvietnam til en omfattende amerikansk krigsindsats med hundredtusinder af soldater. USA's engagement voksede især gennem 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne og nåede sit højdepunkt i slutningen af 1960'erne.

1. USA støtter Sydvietnam

Efter Frankrigs nederlag i Indokina i 1954 blev Vietnam midlertidigt delt omkring den 17. breddegrad. Nordvietnam blev ledet af Ho Chi Minh, mens Sydvietnam blev støttet af USA. Der var planlagt nationale valg i 1956, men de blev ikke gennemført. USA støttede Sydvietnams regering, fordi Washington ønskede at forhindre kommunismens udbredelse i Sydøstasien.

USA begyndte først og fremmest med økonomisk hjælp, militær rådgivning og træning af den sydvietnamesiske hær. Antallet af amerikanske militærrådgivere voksede kraftigt under præsidenterne Eisenhower og Kennedy.

Efter Congos selvstændighed fra Belgien i juni 1960 blev landet hurtigt centrum for den kolde krigs stormagtskonflikt. USA frygtede, at Congo skulle komme under sovjetisk indflydelse på grund af landets strategiske placering og store forekomster af blandt andet uran, kobolt og andre mineraler.

Den amerikanske efterretningstjeneste CIA begyndte derfor at arbejde aktivt mod premierminister Patrice Lumumba, som USA opfattede som en mulig sovjetisk allieret. CIA støttede politiske kræfter, der arbejdede for at svække Lumumbas position, og organisationen etablerede kontakter til congolesiske politikere og militære ledere.

I september 1960 blev Lumumba afsat som premierminister. Kort efter blev oberst Joseph-Désiré Mobutu den dominerende militære magthaver. USA støttede Mobutu som en antikommunistisk leder, og CIA bidrog til at styrke hans position.

CIA-støttet invasion ved Svinebugten

Svinebugtsinvasionen fandt sted i april 1961, da omkring 1.500 cubanske eksilcubanere forsøgte at invadere Cuba og vælte regeringen under Fidel Castro. Invasionen var organiseret, trænet og finansieret af den amerikanske efterretningstjeneste CIA med støtte fra den amerikanske regering.

Planlægningen begyndte under præsident Dwight D. Eisenhower og blev videreført efter John F. Kennedy tiltrådte som præsident i januar 1961. De cubanske eksilfolk blev blandt andet trænet i Guatemala og skulle fungere som den militære kerne i en større opstand mod Castro.

Den 17. april 1961 gik invasionsstyrken i land ved Bahía de Cochinos (Svinebugten) på Cubas sydkyst. Planen var, at invasionen skulle udløse et oprør mod Castro-regimet. Det skete ikke. De cubanske regeringsstyrker slog hurtigt invasionen tilbage, og efter omkring tre dage var operationen besejret.

USA's støtte til kræfterne bag militærkuppet mod João Goulart i Brasilien

I marts–april 1964 blev Brasiliens præsident João Goulart styrtet ved et militærkup. USA havde i årene op til kuppet opbygget tætte forbindelser til dele af det brasilianske militær og til konservative politiske og økonomiske kræfter, som var modstandere af Goulart.

USA's regering betragtede Goularts regering som en mulig venstreorienteret trussel i forbindelse med den kolde krig og frygtede, at Brasilien kunne bevæge sig tættere på Cuba og Sovjetunionen. Amerikanske dokumenter viser, at Washington ønskede at støtte anti-Goulart-kræfterne.

CIA var også involveret. Et senere deklassificeret CIA-dokument viser, at agenturet i 1963 gennemførte hemmelige operationer rettet mod den brasilianske arbejderbevægelse med det formål at svække kommunistisk indflydelse.

CIA finansierer Eduardo Freis valgkamp i Chile – 1964

Ved det chilenske præsidentvalg den 4. september 1964 gennemførte USA en omfattende hemmelig politisk operation til fordel for den kristendemokratiske kandidat Eduardo Frei Montalva og imod den venstreorienterede kandidat Salvador Allende.

Deklassificerede amerikanske dokumenter viser, at CIA kanaliserede penge til Freis kampagne gennem hemmelige mellemled. CIA dækkede ifølge den amerikanske Senatsundersøgelse lidt over halvdelen af de samlede udgifter til Freis valgkamp.

CIA's indsats omfattede blandt andet:

• Direkte økonomisk støtte til Freis Kristendemokratiske Parti.
• Finansiering af politiske organisationer og græsrodsorganisationer, der skulle mobilisere vælgere til fordel for Frei.
• Propagandakampagner mod Allende og hans politiske alliance.
• Støtte til andre kandidater for at forhindre, at deres vælgere samlet gik til Allende.
• Meningsmålinger, valgorganisation og vælgerregistrering.

Den Dominikanske Republik – amerikansk militær intervention, 1965

I april 1965 brød der borgerkrig ud i Den Dominikanske Republik. Oprøret havde blandt andet forbindelse til kræfter, der ønskede at genoprette den forfatningsmæssige regering og bane vej for den tidligere præsident Juan Bosch, som var blevet styrtet ved et militærkup i 1963.

Den amerikanske regering under præsident Lyndon B. Johnson besluttede den 28. april 1965 at sende amerikanske marinesoldater og senere store hærstyrker til landet. USA begrundede først interventionen med behovet for at evakuere amerikanske borgere og beskytte udenlandske statsborgere.

Samtidig var der en bredere amerikansk bekymring for, at venstreorienterede og kommunistiske kræfter kunne få magten. En amerikansk ambassadetelegram fra 28. april anbefalede direkte intervention for at forhindre, hvad ambassadøren beskrev som "another Cuba".

USA opbyggede hurtigt en stor militær styrke. Omkring 21.000 amerikanske militærpersoner befandt sig i landet i midten af maj 1965.

Omfattende amerikansk hemmelig krig og bombekampagne i Laos

Under Vietnamkrigen førte USA fra begyndelsen af 1960'erne en omfattende, delvist hemmelig krig i Laos. Formålet var især at bekæmpe de kommunistiske Pathet Lao og nordvietnamesiske styrker samt at forsøge at afskære den del af Ho Chi Minh-stien, der gik gennem Laos og blev brugt til at transportere soldater og forsyninger til Sydvietnam.

CIA spillede en central rolle. Agenturet opbyggede og bevæbnede blandt andet en stor styrke af Hmong- og andre lokale guerillasoldater, som blev ledet af general Vang Pao. CIA's hemmelige paramilitære program begyndte omkring 1960–61 og omfattede også efterretninger, træning, våben og luftstøtte.

Samtidig gennemførte USA en meget omfattende luftkrig over Laos. Amerikanske og laotiske fly bombede kommunistiske stillinger, veje, forsyningslinjer og områder omkring Ho Chi Minh-stien. Amerikanske dokumenter viser, at præsident Johnson i oktober 1964 godkendte en bombekampagne mod kommunikationskorridorer i det sydlige Laos.

Cambodja – amerikanske bombninger under Vietnamkrigen

USA udvidede Vietnamkrigen til Cambodja, især fra 1969. Målet var nordvietnamesiske styrker og Viet Cong-enheder, som USA mente brugte cambodjansk territorium som baser, forsyningsområder og tilflugtssteder.

Den første store B-52-operation, Operation Menu, begyndte den 18. marts 1969 under præsident Richard Nixon. Bombningerne blev gennemført i hemmelighed, og der blev anvendt et særligt system til at skjule, at målene faktisk lå i Cambodja.

Operationen omfattede seks hovedområder med kodenavne som Breakfast, Lunch, Dinner, Snack, Supper og Dessert. Ifølge amerikanske militære optegnelser blev der gennemført 3.875 B-52-togter under Operation Menu, og mere end 100.000 tons bomber blev kastet over de seks målområder.

Bombningerne fortsatte efter Operation Menu og blev udvidet betydeligt i de følgende år. USA gennemførte luftangreb i Cambodja frem til 1973, mens krigen mellem den cambodjanske regering, Khmer Rouge og nordvietnamesiske styrker fortsatte.

Chile – CIA forsøger at forhindre Salvador Allendes valgsejr, 1970

Ved det chilenske præsidentvalg den 4. september 1970 stillede socialisten Salvador Allende op for koalitionen Unidad Popular. Han fik 36,6 % af stemmerne og blev dermed nummer ét, men uden absolut flertal. Efter den chilenske forfatning skulle Kongressen derfor vælge mellem de to kandidater med flest stemmer.

USA havde allerede siden 1968 gennemført hemmelige politiske operationer i Chile med det formål at begrænse Allendes og hans koalitions indflydelse. I 1970 blev indsatsen udvidet. CIA arbejdede blandt andet med anti-Allende-propaganda, finansiering af politiske aktiviteter og påvirkning af chilenske medier.

CIA's egen dokumentation beskriver, at organisationen i valgkampen forsøgte at sværte Allende og Unidad Popular og knytte dem til kommunismen, Cuba og Sovjetunionen. I juni 1970 blev yderligere 300.000 dollar foreslået til udvidede anti-Allende-operationer.

Afghanistan – USA begynder støtte til mujahedin mod Sovjetunionen

I 1979 begyndte USA en hemmelig støtteoperation til afghanske oprørsgrupper, der kæmpede mod den sovjetstøttede regering i Kabul. Det skete allerede før den sovjetiske invasion i december 1979. Den amerikanske støtte blev siden kraftigt udvidet efter Sovjetunionens militære indgriben.

I juli 1979 godkendte præsident Jimmy Carter en CIA-operation, der blandt andet omfattede penge, ikke-dødbringende udstyr, kommunikationsudstyr og propaganda til de afghanske oprørere. CIA arbejdede i høj grad gennem Pakistan, som fungerede som kanal til de forskellige modstandsgrupper.

Efter den sovjetiske invasion den 25. december 1979 ændrede støtten karakter. Den 28. december godkendte Carter en udvidelse, så CIA kunne levere egentlige våben til mujahedin. Våben blev blandt andet transporteret via Saudi-Arabien og Pakistan ind i Afghanistan.

El Salvador – omfattende amerikansk militær og økonomisk støtte under borgerkrigen, 1980–1992

Den salvadoranske borgerkrig varede fra 1980 til 1992 og stod hovedsageligt mellem den regeringskontrollerede statsmagt og den venstreorienterede oprørsbevægelse FMLN. USA blev en af regeringens vigtigste udenlandske støtter.

Allerede under præsident Jimmy Carter begyndte USA at kombinere økonomisk og militær hjælp til den salvadoranske regering med krav om forbedringer af menneskerettighederne og afholdelse af valg.

Under Ronald Reagan blev støtten kraftigt udbygget. Den omfattede blandt andet:

• omfattende militær bistand og våben
• træning og rådgivning af de salvadoranske sikkerhedsstyrker
• økonomisk bistand til regeringen
• støtte til landets økonomi og institutioner
• politisk støtte til regeringen i kampen mod FMLN.

Nicaragua – CIA og USA støtter Contra-styrker mod Sandinistregeringen

Efter den sandinistiske revolution i 1979, hvor Sandinista National Liberation Front (FSLN) væltede Somoza-diktaturet, blev Nicaragua et vigtigt konfliktområde under Den Kolde Krig.

USA's Reagan-administration betragtede den sandinistiske regering som en sovjetisk og cubansk allieret i Centralamerika. Fra 1981 godkendte præsident Ronald Reagan hemmelige CIA-operationer til støtte for de såkaldte Contras, væbnede grupper der kæmpede mod Sandinistregeringen. CIA finansierede, bevæbnede, trænede og organiserede især FDN-styrkerne.

USA's støtte omfattede blandt andet våben, penge, efterretninger, kommunikationsudstyr, logistisk støtte og træning. Den Internationale Domstol (ICJ) fastslog i 1986, at USA havde finansieret, trænet, udstyret og organiseret en væsentlig del af Contra-styrkerne. Domstolen fandt også, at amerikanske agenter havde medvirket til planlægning og støtte af operationer.

1983 – Grenada: USA invaderer Grenada

Den 25. oktober 1983 indledte USA invasionen af den caribiske østat Grenada under kodenavnet Operation Urgent Fury. USA deltog sammen med styrker fra flere østcaribiske lande. Invasionen kom kort efter en intern magtkamp i Grenada, hvor premierminister Maurice Bishop var blevet dræbt, og en militærregering havde taget magten.

USA begrundede invasionen med flere forhold: beskyttelse og evakuering af amerikanske statsborgere, genoprettelse af orden og demokratiske institutioner samt en anmodning fra flere medlemslande i Organization of Eastern Caribbean States (OECS). Reagan-administrationen så samtidig Grenadas regering som en del af den kommunistiske udvikling i Caribien og betragtede landet som en sikkerhedspolitisk trussel.

De amerikanske styrker mødte modstand fra grenadiske soldater og cubanske arbejdere, som befandt sig på øen. Kampene varede kun få dage, hvorefter USA fik kontrol over Grenada. Amerikanske styrker blev senere trukket ud, og der blev afholdt valg i 1984.

Libanon 1982–1984 – Amerikanske styrker indsættes under den libanesiske borgerkrig

USA indsatte i 1982 amerikanske marinesoldater i Libanon som en del af en multinational styrke sammen med Frankrig og Italien. Formålet var blandt andet at bidrage til stabilisering af Beirut og overvåge PLO's evakuering fra byen efter Israels invasion af Libanon. De første amerikanske styrker forlod Libanon i september 1982, men blev sendt tilbage kort efter mordet på den libanesiske præsident Bashir Gemayel og massakren på palæstinensere i Sabra og Shatila.

I løbet af 1983 blev situationen mere voldelig. Amerikanske marinesoldater blev udsat for beskydning, og USA begyndte også at anvende sin militære magt mere direkte. Amerikanske flådestyrker ydede artilleristøtte, og i december 1983 gennemførte amerikanske fly et angreb mod syriske stillinger i Bekaa-dalen efter, at amerikanske fly var blevet beskudt.

Den 23. oktober 1983 blev de amerikanske marinekaserner i Beirut ramt af et selvmordsangreb med en lastbilbombe. 241 amerikanske soldater blev dræbt. Et samtidigt angreb på de franske styrker kostede også mange menneskeliv. Angrebet blev et afgørende vendepunkt for den amerikanske indsats.

1986 – Libyen: USA bomber mål i Libyen

Den 14.–15. april 1986 gennemførte USA Operation El Dorado Canyon, et omfattende luftangreb mod Libyen under ledelse af præsident Ronald Reagan. USA begrundede angrebet med, at den libyske regering under Muammar al-Qadhafi havde støttet terrorangreb mod amerikanske mål. Den direkte anledning var bombningen af natklubben La Belle i Vestberlin den 5. april 1986, hvor to mennesker blev dræbt og 229 såret, herunder 78 amerikanere.

Amerikanske fly fra hangarskibene USS America og USS Coral Sea angreb mål ved Tripoli og Benghazi, mens amerikanske F-111-fly fløj fra Storbritannien. Målene omfattede blandt andet militærbarakker, en militær flyveplads, luftforsvarsstillinger og et anlæg ved Sidi Bilal.

Ifølge U.S. Navy blev 37 mennesker dræbt og 93 såret under angrebene. Ét amerikansk F-111-fly blev skudt ned, og begge besætningsmedlemmer blev dræbt. En bombe ramte desuden ved en fejl den franske ambassade i Tripoli.

1989 – Panama: USA invaderer Panama og vælter Manuel Noriega

Den 20. december 1989 indledte USA Operation Just Cause, en omfattende militær invasion af Panama med det erklærede mål at fjerne landets leder general Manuel Noriega fra magten og bringe den demokratisk valgte regering under Guillermo Endara til magten. USA indsatte omkring 27.000 soldater i operationen.

Konflikten mellem USA og Noriega var blevet kraftigt forværret i slutningen af 1980'erne. Noriega havde tidligere samarbejdet med USA, men forholdet brød sammen, blandt andet efter amerikanske anklager om narkotikahandel og hvidvaskning. Ved valget i maj 1989 vandt oppositionen, men Noriega annullerede resultatet.

USA angav flere begrundelser for invasionen: beskyttelse af amerikanske borgere, forsvar af Panama-kanalen, genoprettelse af demokratiet og fjernelse af Noriega. En amerikansk marinesoldat blev dræbt få dage før invasionen, hvilket yderligere skærpede situationen.

1990–1991 – Irak/Kuwait: Golfkrigen

Den 2. august 1990 invaderede Irak under Saddam Hussein Kuwait og besatte landet. FN's Sikkerhedsråd krævede straks en ubetinget irakisk tilbagetrækning og vedtog efterfølgende omfattende økonomiske sanktioner.

USA opbyggede samtidig en stor international militær koalition i Saudi-Arabien under Operation Desert Shield. Da Irak ikke efterkom FN's krav inden fristen 15. januar 1991, gav FN's Sikkerhedsråd med resolution 678 medlemsstater, der samarbejdede med Kuwait, tilladelse til at anvende "all necessary means" for at håndhæve resolutionerne og genoprette international fred og sikkerhed.

Den 17. januar 1991 begyndte den amerikansk-ledede luftkrig Operation Desert Storm. Koalitionen gennemførte omfattende luftangreb mod irakiske militære mål, infrastruktur og styrker. Den 24. februar begyndte den korte landoffensiv, og de irakiske styrker blev hurtigt slået tilbage fra Kuwait.

1991–2003 – Irak: Amerikanske operationer efter Golfkrigen

Efter Golfkrigen i 1991 fortsatte USA en omfattende militær tilstedeværelse omkring og over Irak. USA og Storbritannien oprettede flyveforbudszoner i det nordlige og sydlige Irak. Formålet blev blandt andet angivet som beskyttelse af kurdere i nord og shiamuslimer i syd samt begrænsning af Saddam Husseins militære aktiviteter.

I syd blev Operation Southern Watch indledt i 1992. Amerikanske og britiske fly patruljerede området og angreb fra tid til anden irakiske radar-, luftforsvars- og missilstillinger, når irakiske styrker beskød eller truede koalitionsfly. I 1996 gennemførte USA eksempelvis Operation Desert Strike, hvor amerikanske B-52-fly affyrede krydsermissiler mod irakiske militære mål.

I nord blev den humanitære Operation Provide Comfort i 1997 afløst af Operation Northern Watch, som håndhævede en flyveforbudszone over det nordlige Irak. USA, Storbritannien og Tyrkiet fortsatte patruljerne frem til invasionen i 2003.

I december 1998 gennemførte USA og Storbritannien desuden Operation Desert Fox, en fire dage lang bombekampagne mod irakiske militære mål og anlæg, som USA mente var knyttet til Iraks våbenprogrammer.

1992–1994 – Somalia: Amerikansk militær intervention

Efter den somaliske diktator Siad Barres fald i 1991 brød den centrale statsmagt sammen, og landet blev præget af borgerkrig, klankampe og en omfattende hungersnød. FN forsøgte at sikre leverancer af nødhjælp, men væbnede grupper forhindrede i mange områder distributionen.

I december 1992 indsatte USA omkring 25.000 soldater som led i den FN-mandaterede Operation Restore Hope. Den amerikansk-ledede UNITAF-styrke skulle først og fremmest sikre nødhjælpsleverancer og skabe et mere sikkert miljø for den humanitære indsats. Operationen blev gennemført under FN-pagtens kapitel VII, som tillod anvendelse af militær magt.

I 1993 blev opgaven udvidet. Efter at UNITAF blev afløst af UNOSOM II, blev amerikanske styrker i stigende grad involveret i kampen mod krigsherren Mohamed Farah Aideed. USA indsatte blandt andet Army Rangers og specialstyrker for at pågribe Aideed og hans ledende folk.

1994 – Haiti: USA invaderer Haiti for at genindsætte Jean-Bertrand Aristide

Efter et militærkup i september 1991 blev Haitis demokratisk valgte præsident Jean-Bertrand Aristide afsat af militæret under general Raoul Cédras. USA og Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) forsøgte først at få militærstyret til at genindsætte Aristide gennem diplomatiske og økonomiske sanktioner. 

I 1994 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 940, som for første gang gav en multinational styrke mandat efter FN-pagtens kapitel VII til at anvende militær magt for at få militærledelsen til at forlade magten og få den demokratisk valgte regering tilbage. 

USA planlagde Operation Uphold Democracy og samlede næsten 25.000 amerikanske militærfolk, støttet af blandt andet to hangarskibe. Den planlagte invasion begyndte at blive iværksat i september 1994, men den haitianske militærledelse accepterede en fredelig magtoverdragelse efter forhandlinger ledet af tidligere præsident Jimmy Carter, senator Sam Nunn og general Colin Powell.

i Bosnien-Hercegovina (1992–1995) blev USA en central deltager i NATO's militære indsats. Konflikten udsprang af Jugoslaviens opløsning og involverede bosniske serbere, bosniakker og bosniske kroater. Krigen var præget af belejringer, etnisk udrensning og store civile tab. (history.state.gov)

FN oprettede flyveforbud over Bosnien gennem Sikkerhedsrådets resolutioner 781 (1992) og 816 (1993). NATO fik mandat til at håndhæve flyveforbuddet, og i april 1993 begyndte Operation Deny Flight, hvor NATO-fly patruljerede luftrummet over Bosnien. Amerikanske fly deltog aktivt i operationen. (nato.int)

I februar 1994 skød amerikanske F-16-fly fire bosnisk-serbiske fly ned – den første kampoperation i NATO's historie. NATO gennemførte senere flere begrænsede luftangreb mod bosnisk-serbiske mål.

1999 – Kosovo/Serbien: NATO-ledet bombekrig mod Jugoslavien

I marts 1999 indledte NATO Operation Allied Force, en 78 dage lang luftkampagne mod Forbundsrepublikken Jugoslavien, som på det tidspunkt bestod af Serbien og Montenegro. USA var den centrale militære deltager i operationen. NATO begrundede interventionen med ønsket om at standse volden og den humanitære katastrofe i Kosovo efter sammenbruddet i de diplomatiske forhandlinger.

Konflikten havde udviklet sig gennem 1998–99 mellem jugoslaviske/serbiske sikkerhedsstyrker og Kosovo Liberation Army (KLA/UÇK). Serbiske og jugoslaviske styrker blev anklaget for omfattende drab, tvangsfordrivelser og andre overgreb mod kosovoalbanere. Human Rights Watch dokumenterede blandt andet henrettelser, ødelæggelse af landsbyer og massefordrivelser.

NATO's luftkrig omfattede angreb på blandt andet luftforsvar, militære installationer, kommandocentre, broer, kommunikationsanlæg og anden infrastruktur. NATO oplyser, at der under de 78 dage blev gennemført mere end 38.000 flysorties, heraf 10.484 angrebssorties.

1996 – Rusland: Amerikanske rådgivere hjælper Boris Jeltsins valgkamp

Under det russiske præsidentvalg i 1996 var Boris Jeltsin presset i meningsmålingerne og stod over for den kommunistiske kandidat Gennadij Zjuganov. Samtidig havde USA's regering en klar interesse i, at Rusland fortsatte på en reformorienteret og vestligt samarbejdende kurs.

En gruppe amerikanske politiske rådgivere blev i februar 1996 hentet til Moskva for at arbejde med Jeltsins valgkamp. Gruppen omfattede blandt andre George Gorton, Joe Shumate og Richard Dresner, som havde erfaring fra amerikanske valgkampe. De arbejdede tæt sammen med Jeltsins datter og rådgiver Tatjana Djatjenko.

Rådgiverne anvendte amerikanske valgkampmetoder som meningsmålinger, fokusgrupper, vælgeranalyser, politisk kommunikation og negative kampagnebudskaber. Deres deltagelse blev holdt relativt skjult før valget, blandt andet fordi Jeltsins kampagne frygtede, at modstanderne ville bruge de amerikanske rådgivere politisk.

2001 – Afghanistan: USA invaderer Afghanistan efter 11. september

Efter terrorangrebene den 11. september 2001 rettede USA fokus mod al-Qaeda og Osama bin Laden, som havde haft base i Afghanistan under Taliban-styret. USA krævede, at Taliban udleverede bin Laden og fjernede al-Qaeda fra Afghanistan. FN's Sikkerhedsråd fordømte angrebene og opfordrede stater til at bringe gerningsmændene og deres støtter for retten. (Digital Library)

Den 7. oktober 2001 indledte USA sammen med allierede Operation Enduring Freedom. Angrebene omfattede luftbombardementer mod Taliban-styrker og al-Qaeda-anlæg, mens amerikanske specialstyrker og lokale afghanske anti-Taliban-styrker deltog på jorden. Taliban mistede hurtigt kontrollen over store dele af landet, og Kabul faldt den 13. november 2001. (U.S. Department of State History)

Operationen udviklede sig efterfølgende fra en indsats mod al-Qaeda og Taliban til en langvarig international militær- og statsopbygningsmission. USA og NATO forblev militært engageret i Afghanistan i næsten 20 år. Taliban genvandt gradvist styrke og overtog igen Kabul i august 2021, hvorefter de amerikanske styrker forlod landet.