USA'S FORFATNING – FRIHEDENS DOKUMENT ELLER MAGTENS RAMME?
USA's forfatning fra 1787 bliver ofte fremhævet som et af verdens vigtigste dokumenter om demokrati, frihed og begrænsning af statsmagten.
Men forfatningen blev skrevet i et samfund, hvor store dele af befolkningen ikke havde politiske rettigheder.
"WE THE PEOPLE" – MEN HVEM VAR FOLKET?
Forfatningen begynder med de berømte ord:
"We the People of the United States..."
Men i 1787 var USA's politiske system langt fra et demokrati for alle.
Kvinder havde ikke stemmeret. Slaver havde ingen politiske rettigheder. Oprindelige folk stod uden for det politiske system, og stemmeretten var i mange områder knyttet til blandt andet køn, race og ejendom.
Det skaber et historisk paradoks:
Et dokument, der taler om folket og friheden, blev skrevet i et samfund, hvor millioner ikke blev betragtet som lige politiske borgere.
SLAVERI OG FORFATNINGEN
Ordet "slaveri" står ikke direkte i den oprindelige forfatning, men flere bestemmelser beskyttede slaveejernes interesser.
Den såkaldte Three-Fifths Compromise fastsatte, at en slave skulle tælles som tre femtedele af en person ved beregningen af repræsentation og direkte skatter.
Forfatningen indeholdt også bestemmelser om tilbagelevering af personer, der var bundet til tjeneste eller arbejde, og den forbød Kongressen at standse den internationale slavehandel før 1808.
Slaveriet blev først afskaffet gennem 13. forfatningstillæg i 1865 efter borgerkrigen.
MAGTENS OPDELING
Forfatningen deler den føderale magt mellem:
Kongressen – lovgivende magt
Præsidenten – udøvende magt
Domstolene – dømmende magt
Tanken var at forhindre, at én person eller institution fik for meget magt.
Men systemet gør samtidig den amerikanske stat kompliceret.
Præsidenten kan eksempelvis nedlægge veto mod lovgivning, mens Kongressen under bestemte betingelser kan tilsidesætte et veto.
Højesteret kan erklære lovgivning eller regeringshandlinger forfatningsstridige.
Resultatet er et system, hvor politisk magt konstant skal balanceres mod anden politisk magt.
PRÆSIDENTEN – STOR MAGT FRA EN ENKELT PERSON
Den amerikanske præsident har betydelige beføjelser.
Præsidenten er blandt andet:
-
statsoverhoved
-
regeringschef
-
øverstbefalende for militæret
-
central aktør i udenrigspolitikken
-
ansvarlig for gennemførelsen af føderal lovgivning.
Det giver præsidentembedet en usædvanlig stærk international rolle.
Samtidig er præsidentens magt begrænset af Kongressen, domstolene, delstaterne og forfatningen.
BILL OF RIGHTS
De første ti forfatningstillæg fra 1791 beskytter blandt andet:
-
ytringsfrihed
-
religionsfrihed
-
pressefrihed
-
forsamlingsfrihed
-
retten til at bære våben
-
beskyttelse mod urimelige ransagninger
-
retten til en retfærdig rettergang.
Disse rettigheder har haft enorm betydning for amerikansk politisk og juridisk kultur.
Men rettighederne har gennem historien været genstand for konflikter om, hvem der faktisk var omfattet af dem, og hvordan de skulle fortolkes.
VALGSYSTEMET
Præsidenten vælges ikke direkte af det samlede antal amerikanske stemmer.
I stedet anvendes Electoral College.
Det betyder, at det nationale stemmetal og resultatet i Electoral College kan være forskellige.
Det amerikanske system er derfor ikke et klassisk system med direkte valg af præsidenten efter simpelt flertal på landsplan.
FORFATNINGEN OG KRIG
Forfatningen giver Kongressen beføjelsen til at erklære krig, mens præsidenten er øverstbefalende for militæret.
Det har gennem historien skabt en tilbagevendende konflikt:
Hvor langt kan en præsident gå militært uden en formel krigserklæring fra Kongressen?
Dette spørgsmål blev særligt vigtigt under Koreakrigen, Vietnamkrigen og senere amerikanske militæroperationer.
FRIHED OG MODSIGELSER
USA's forfatning indeholder stærke principper om frihed, individuelle rettigheder og begrænsning af statsmagten.
Men USA's historie viser samtidig en række alvorlige modsætninger mellem principperne og deres praktisering.
Et dokument kan derfor både være:
et stærkt værn mod statsmagt
og
et produkt af det samfund og de magtforhold, der eksisterede i 1787.
Det er netop denne modsætning, der gør USA's forfatning interessant at undersøge.
DET CENTRALE SPØRGSMÅL
USA's forfatning siger:
"We the People."
Det historiske spørgsmål er:
Hvem blev oprindeligt regnet som "the People" – og hvordan blev kredsen af politiske rettighedshavere siden udvidet?
Det er en af de centrale konflikter i USA's politiske historie.


