Skip to main content

CIA-operationen mod Jacobo Árbenz i Guatemala – 1954

I 1954 gennemførte den amerikanske efterretningstjeneste CIA en hemmelig operation for at vælte Guatemalas demokratisk valgte præsident Jacobo Árbenz. Operationen fik kodenavnet PBSUCCESS og endte med Árbenz' afgang den 27. juni 1954. USA's eget udenrigsministeriums historiske dokumentation beskriver PBSUCCESS som CIA-operationen, der førte til kuppet mod Árbenz. (Office of the Historian)

Árbenz og jordreformen

Jacobo Árbenz blev præsident i 1951. Hans regering gennemførte en omfattende jordreform, hvor store uudnyttede jordarealer skulle eksproprieres og fordeles til jordløse bønder.

En af de virksomheder, der blev berørt, var den amerikansk ejede United Fruit Company, som ejede meget store landområder i Guatemala.

Árbenz-regeringen tilbød erstatning baseret på de værdier, som selskabet selv havde angivet i forbindelse med skatteansættelsen. Konflikten med United Fruit blev samtidig en vigtig del af den amerikanske regerings bekymring over udviklingen i Guatemala.

USA frygtede kommunistisk indflydelse

USA's regering under præsident Dwight D. Eisenhower betragtede Árbenz-regeringen som en potentiel kommunistisk trussel i Latinamerika.

Amerikanske efterretningsdokumenter viser dog også, at CIA allerede i 1951 havde udarbejdet en plan – PBFORTUNE – for at få Árbenz fjernet. Det var altså ikke kun jordreformen, der udløste den amerikanske indsats; amerikanske myndigheder fokuserede især på Árbenz-regeringens forhold til kommunister og venstrefløjen. (Office of the Historian)

Operation PBSUCCESS

CIA begyndte at opbygge en styrke under den guatemalanske officer Carlos Castillo Armas.

Operationen omfattede blandt andet:

  • træning og bevæbning af Castillo Armas' styrker

  • kontakt til guatemalanske militærofficerer

  • forsøg på at få officerer til at vende sig mod Árbenz

  • økonomisk og diplomatisk pres

  • propaganda og psykologisk krigsførelse

  • støtte til nabolande, hvor operationen blev organiseret

  • CIA-støttede luftangreb. (Office of the Historian)

CIA's plan havde et budget på omkring 3 millioner dollars. (Office of the Historian)

Propagandakrigen

CIA forsøgte også at skabe indtryk af, at Árbenz stod over for en langt større oprørsstyrke, end der faktisk var.

En CIA-rapport fra 1975 beskriver blandt andet, hvordan propaganda blev brugt til at fremstille Guatemala som stadig tættere knyttet til Sovjetunionen. Da Guatemala i 1954 købte våben fra Tjekkoslovakiet, blev dette brugt af USA som bevis på den påståede kommunistiske trussel. (Office of the Historian)

Invasionen

Den 18. juni 1954 krydsede Castillo Armas' styrker grænsen fra Honduras ind i Guatemala.

Den militære styrke var relativt lille, men CIA kombinerede invasionen med luftangreb, propaganda og pres på den guatemalanske hær.

Amerikanske dokumenter beskriver, hvordan CIA's kontakter til officerer i den guatemalanske hær til sidst bidrog til, at militære ledere pressede Árbenz til at træde tilbage. (Office of the Historian)

Árbenz træder tilbage

Den 27. juni 1954 trådte Jacobo Árbenz tilbage.

Han holdt en tale, hvor han forklarede, at han ønskede at undgå yderligere blodsudgydelse og ikke ville føre landet ind i en ødelæggende borgerkrig.

Efter hans afgang overtog forskellige militære ledere kortvarigt magten, før Carlos Castillo Armas blev installeret som præsident.

Hvad skete der bagefter?

Den nye regering ophævede store dele af Árbenz' politik, herunder jordreformen. Kommunistiske organisationer blev forbudt, og politiske modstandere blev forfulgt.

Kuppet blev begyndelsen på en lang periode med militærstyre, politisk undertrykkelse og væbnet konflikt i Guatemala.

Den efterfølgende guatemalanske borgerkrig varede fra 1960 til 1996 og kostede meget store menneskelige tab.

Hvorfor er kuppet historisk vigtigt?

Guatemala-kuppet er et af de tydeligste eksempler på amerikansk hemmelig intervention under Den Kolde Krig.

USA fremstillede operationen som et forsvar mod kommunistisk ekspansion. De senere offentliggjorte dokumenter viser samtidig meget konkret, at CIA planlagde og gennemførte en operation med det direkte mål at skifte Guatemalas regering ud. (Office of the Historian)

Kort tidslinje:

1951 – CIA overvejer PBFORTUNE mod Árbenz.
1951 – Árbenz bliver præsident.
1952 – Jordreformen begynder.
1953 – CIA får grønt lys til PBSUCCESS.
1954 – CIA træner og støtter Castillo Armas.
18. juni 1954 – Invasionen begynder.
27. juni 1954 – Árbenz træder tilbage.
1954 – Castillo Armas overtager magten.
1960–1996 – Guatemalansk borgerkrig.