USA's gradvise involvering i Vietnamkrigen
Vietnamkrigen udviklede sig fra en begrænset amerikansk støtte til Sydvietnam til en omfattende amerikansk krigsindsats med hundredtusinder af soldater. USA's engagement voksede især gennem 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne og nåede sit højdepunkt i slutningen af 1960'erne.
1. USA støtter Sydvietnam
Efter Frankrigs nederlag i Indokina i 1954 blev Vietnam midlertidigt delt omkring den 17. breddegrad. Nordvietnam blev ledet af Ho Chi Minh, mens Sydvietnam blev støttet af USA. Der var planlagt nationale valg i 1956, men de blev ikke gennemført. USA støttede Sydvietnams regering, fordi Washington ønskede at forhindre kommunismens udbredelse i Sydøstasien. (History.gov)
USA begyndte først og fremmest med økonomisk hjælp, militær rådgivning og træning af den sydvietnamesiske hær. Antallet af amerikanske militærrådgivere voksede kraftigt under præsidenterne Eisenhower og Kennedy.
2. Konflikten vokser
Fra slutningen af 1950'erne voksede den væbnede konflikt i Sydvietnam. Viet Cong, som var en kommunistisk guerillabevægelse, kæmpede mod Sydvietnams regering.
USA øgede derfor støtten. Under præsident John F. Kennedy voksede den amerikanske militære tilstedeværelse betydeligt, men USA havde endnu ikke sendt en stor regulær kampstyrke ind i krigen.
I 1963 blev Sydvietnams præsident Ngo Dinh Diem styrtet og dræbt ved et militærkup. USA havde været informeret om planerne om et kup, men graden af amerikansk ansvar og indflydelse på selve kuppet er fortsat et historisk diskussionsemne.
3. Tonkinbugten og den store eskalering
Et afgørende vendepunkt kom i august 1964 med hændelserne i Tonkinbugten.
Amerikanske destroyere rapporterede angreb fra nordvietnamesiske patruljebåde. Det andet rapporterede angreb blev senere stærkt betvivlet. (History.gov)
Den amerikanske Kongres vedtog derefter Gulf of Tonkin Resolution, som gav præsident Lyndon B. Johnson betydeligt større mulighed for at udvide den amerikanske militære indsats.
4. USA går direkte ind i krigen
I 1965 ændrede krigen karakter.
USA begyndte:
-
at sende store regulære amerikanske landstyrker til Vietnam
-
omfattende bombninger af Nordvietnam
-
større operationer mod Viet Cong og nordvietnamesiske styrker
-
en kraftig opbygning af amerikanske baser og militære styrker.
Operation Rolling Thunder begyndte i februar 1965 og var en omfattende amerikansk bombekampagne mod Nordvietnam. Samtidig blev amerikanske kamptropper sendt ind i Sydvietnam. (History.gov)
Den amerikanske styrke voksede voldsomt. Ved udgangen af 1966 var der planlagt omkring 400.000 amerikanske soldater i Vietnam, og styrken nåede senere over en halv million. (History.gov)
5. En omfattende krig
Fra 1965 til 1968 blev krigen stadig mere intensiv. USA anvendte blandt andet:
-
store landstyrker
-
kamphelikoptere
-
artilleri
-
bombefly
-
flådestyrker
-
omfattende luftbombardementer
-
kemiske afløvningsmidler som Agent Orange.
USA's strategi var i høj grad baseret på udmattelseskrig: at påføre de nordvietnamesiske og Viet Cong-styrker så store tab, at de til sidst ville opgive kampen.
En amerikansk regeringsvurdering fra 1968 beskrev den amerikanske styrke som over 625.000 personer på det højeste niveau. (History.gov)
6. Tet-offensiven i 1968
I januar 1968 gennemførte Nordvietnam og Viet Cong den store Tet-offensiv.
Kommunistiske styrker angreb byer og militære mål over store dele af Sydvietnam. Militært lykkedes det USA og Sydvietnam at slå offensiven tilbage og generobre de områder, der var blevet indtaget.
Politisk fik offensiven imidlertid stor betydning i USA. Den viste den amerikanske befolkning, at krigen langt fra var ved at være vundet. Den amerikanske støtte til krigen faldt yderligere. (History.gov)
7. Nixon forsøger at afslutte krigen
Da Richard Nixon blev præsident i 1969, begyndte USA gradvist at trække sine soldater hjem.
Strategien blev kaldt Vietnamization. Ideen var, at Sydvietnams hær skulle overtage stadig mere af kampene, mens USA reducerede sin egen militære tilstedeværelse. (History.gov)
Samtidig fortsatte USA krigen fra luften og udvidede militære operationer til blandt andet Cambodja og Laos. Nixon forsøgte også at presse Nordvietnam gennem omfattende bombninger og diplomatiske forhandlinger. (History.gov)
8. USA forlader Vietnam
I januar 1973 blev Paris-fredsaftalen underskrevet, og de amerikanske kampstyrker forlod Vietnam.
Krigen mellem Nord- og Sydvietnam fortsatte imidlertid.
I foråret 1975 gik Nordvietnam til en stor offensiv. Den sydvietnamesiske regering kollapsede, og den 30. april 1975 indtog nordvietnamesiske styrker Saigon. Dermed var Vietnamkrigen i praksis slut. (History.gov)
Konsekvenser
Den amerikanske involvering havde udviklet sig fra rådgivning og økonomisk støtte til en fuldskala krig.
USA mistede omkring 58.000 militærpersoner, mens de samlede vietnamesiske tab var langt større. Krigen medførte enorme ødelæggelser i Vietnam, Laos og Cambodja og efterlod millioner af mennesker dræbte, sårede eller fordrevne.
Krigen blev samtidig en af de mest kontroversielle konflikter i amerikansk historie. Den udløste omfattende protester i USA og skabte en langvarig debat om, hvorvidt amerikansk militærmagt kunne eller burde bruges til at forhindre kommunistiske bevægelser i andre lande. En senere amerikansk regeringsanalyse pegede selv på, at den brede amerikanske opbakning til Vietnam-politikken svækkedes kraftigt i slutningen af 1960'erne. (History.gov)
Tidslinje
1954 – Vietnam deles efter Frankrigs nederlag.
1955–60 – USA øger økonomisk og militær støtte til Sydvietnam.
1961–63 – Kennedy øger antallet af amerikanske rådgivere.
1963 – Diem styrtes og dræbes.
1964 – Tonkinbugten og Tonkin-resolutionen.
1965 – USA begynder massiv bombekrig og sender store kampstyrker.
1966–67 – Over en halv million amerikanske soldater indsættes.
1968 – Tet-offensiven.
1969 – Nixon begynder Vietnamization og amerikansk tilbagetrækning.
1973 – Paris-fredsaftalen og amerikansk tilbagetrækning.
1975 – Nordvietnam indtager Saigon.




