Skip to main content

USA's valgsystem

USA har et føderalt valgsystem, hvor valg afholdes både på føderalt, delstatsligt og lokalt niveau. Systemet adskiller sig på flere væsentlige punkter fra det danske.

Præsidentvalget

Præsidenten vælges ikke direkte af hele den amerikanske befolkning. I stedet bruges et system kaldet Electoral College (valgmandskollegiet).

  • USA har 50 delstater samt Washington D.C.

  • Hver delstat har et bestemt antal valgmænd.

  • Antallet af valgmænd afhænger af delstatens repræsentation i Kongressen.

  • Der er i alt 538 valgmænd.

  • En kandidat skal have mindst 270 valgmænd for at blive valgt til præsident.

  • I de fleste delstater går alle delstatens valgmænd til den kandidat, der får flest stemmer i delstaten – det såkaldte winner-takes-all-princip.

  • Maine og Nebraska anvender et andet system, hvor nogle valgmænd fordeles efter kongresdistrikter.

Det betyder, at en kandidat godt kan få flere stemmer på landsplan, men alligevel tabe præsidentvalget, hvis modstanderen får flertal blandt valgmændene.

Primærvalg

Inden selve præsidentvalget vælger de to store partier normalt deres kandidater gennem primærvalg og caucuses.

Vælgerne stemmer i delstaterne om, hvilke kandidater der skal have partiets delegerede. Kandidaterne samler derefter delegerede frem mod partiernes nationale konventer, hvor præsidentkandidaten formelt udpeges.

Kongressen

USA's parlament, Kongressen, består af to kamre:

Repræsentanternes Hus

  • 435 stemmeberettigede medlemmer.

  • Medlemmerne vælges for 2 år.

  • Antallet af repræsentanter fra hver delstat afhænger af befolkningstallet.

Senatet

  • 100 senatorer.

  • Hver delstat har 2 senatorer, uanset befolkningens størrelse.

  • Senatorerne vælges for 6 år, og cirka en tredjedel af Senatet er på valg hvert andet år.

Valg af præsident og Kongressen

Præsidentvalget afholdes hvert fjerde år. Samtidig afholdes valg til Repræsentanternes Hus og en del af Senatet.

USA's system betyder derfor, at flertallet af vælgernes samlede stemmer ikke nødvendigvis afgør, hvem der bliver præsident. Valget afgøres gennem en kombination af delstatsresultater og valgmandsstemmer.

En særlig egenskab ved systemet

Det amerikanske valgsystem er præget af føderalisme. Delstaterne har stor indflydelse på, hvordan valg gennemføres. Regler om blandt andet registrering af vælgere, brevstemmer, valgsteder og stemmeafgivelse kan derfor variere betydeligt fra delstat til delstat.

Det adskiller sig fra Danmark, hvor Folketinget vælges efter et forholdstalsprincip, og hvor mandaterne i langt højere grad afspejler partiernes samlede stemmetal.