Skip to main content

Tvangsforflyttelser af oprindelige folk i USA

Tvangsforflyttelser var en central del af USA's ekspansion gennem 1800-tallet. Oprindelige nationer blev presset eller tvunget til at forlade deres traditionelle landområder, så jorden kunne overtages af amerikanske bosættere.

Hvorfor blev folk forflyttet?

Efter USA's uafhængighed voksede den amerikanske befolkning hurtigt. Bosættere ønskede mere jord til:

  • landbrug

  • bomuldsdyrkning

  • minedrift

  • byer og jernbaner

  • nye bosættelser.

Oprindelige nationer ejede eller kontrollerede store områder, som amerikanske politikere og bosættere ønskede at overtage.

Indian Removal Act

Et vigtigt vendepunkt kom i 1830, da Kongressen vedtog Indian Removal Act under præsident Andrew Jackson.

Loven gjorde det muligt for regeringen at indgå aftaler om at flytte oprindelige nationer fra områder øst for Mississippi til det område, der blev kaldt Indian Territory, hovedsageligt i det nuværende Oklahoma.

I praksis blev mange forflyttelser gennemført under stærkt pres eller med militær magt.

Trail of Tears

Den mest kendte tvangsforflyttelse var Cherokee-folkets fordrivelse i 1838–1839.

Amerikanske soldater samlede Cherokee-folk i lejre og førte dem vestpå. Rejsen foregik under meget vanskelige forhold.

Mange døde på grund af:

  • sygdom

  • sult

  • kulde

  • udmattelse

  • mangel på ordentligt husly.

Omkring 4.000 Cherokee døde under forflyttelsen og dens følger.

Flere nationer blev fordrevet

Tvangsforflyttelserne omfattede blandt andet:

Choctaw – begyndte at blive fjernet i 1830'erne.

Muscogee (Creek) – blev forflyttet fra deres områder i Alabama og Georgia.

Chickasaw – blev flyttet vestpå til Indian Territory.

Cherokee – blev tvangsforflyttet i 1838–39.

Seminole – kæmpede mod forflytningen i Florida under Seminole-krigene. Mange blev til sidst sendt vestpå, mens andre blev tilbage i Florida.

Forflytningerne fortsatte

Politikken stoppede ikke efter 1830'erne. USA fortsatte gennem resten af 1800-tallet med at indgå traktater, beslaglægge land og flytte oprindelige folk.

Efterhånden blev mange oprindelige nationer også tvunget til at afgive store dele af de områder, de var blevet flyttet til.

Et eksempel er Dawes Act fra 1887, som opløste meget af det fælles ejerskab af oprindelige folks reservatland. Overskydende jord blev solgt eller overdraget til ikke-oprindelige bosættere.

Konsekvenser

Tvangsforflyttelserne betød et omfattende tab af:

Land: Millioner af hektar blev overtaget af USA og amerikanske bosættere.

Befolkning: Mange døde under krige, sygdomme, sult og forflyttelser.

Samfund: Traditionelle landsbyer og politiske strukturer blev splittet.

Kultur: Oprindelige folks sprog, religioner og traditioner blev udsat for stærkt pres.

Selvbestemmelse: Mange nationer mistede kontrollen over deres traditionelle territorier og blev placeret i reservater.

Historisk betydning

Tvangsforflyttelserne var derfor ikke én enkelt begivenhed, men en langvarig proces, der strakte sig over flere årtier.

De var tæt forbundet med USA's territoriale ekspansion. Når oprindelige folk blev fjernet fra et område, kunne jorden efterfølgende åbnes for amerikanske bosættere.

Kort sagt: USA's ekspansion mod vest blev i mange områder gennemført samtidig med, at oprindelige folk blev fordrevet fra deres traditionelle landområder gennem traktater, økonomisk og politisk pres samt militær magt.