Slaget ved Little Bighorn – 25.–26. juni 1876
Slaget ved Little Bighorn var et af de mest kendte slag under de amerikanske indianerkrige. Det fandt sted 25.–26. juni 1876 i Montana-territoriet mellem amerikanske soldater og en stor styrke af Lakota Sioux, Cheyenne og Arapaho.
Baggrunden
Konflikten var især knyttet til Black Hills, som var blevet anerkendt som Sioux-territorium gennem Fort Laramie-traktaten fra 1868.
Da der i 1870'erne blev fundet guld i Black Hills, kom mange amerikanske guldgravere ind i området. Den amerikanske regering forsøgte derefter at få Lakota til at flytte til reservater.
En del Lakota og deres allierede nægtede at følge regeringens krav og forlod reservaterne.
Custers angreb
Den amerikanske hær sendte flere styrker ud for at finde og tvinge grupperne tilbage.
Oberstløjtnant George Armstrong Custer ledede 7th Cavalry Regiment. Han havde omkring 600–700 mand under sin kommando.
Den 25. juni opdagede Custer en stor indiansk lejr ved Little Bighorn River.
Custer besluttede at angribe lejren, selv om han ikke kendte den præcise størrelse på den samlede indianske styrke.
Han delte sine styrker op i flere grupper.
Det indianske modangreb
Lejren var langt større, end Custer havde forventet. Flere tusinde Lakota, Cheyenne og Arapaho befandt sig i området.
Blandt de kendte ledere var:
-
Sitting Bull
-
Crazy Horse
-
Gall
-
Lame White Man
De forskellige grupper samlede sig hurtigt for at forsvare lejren.
Custers styrke blev omringet og isoleret fra resten af det amerikanske regiment.
"Custer's Last Stand"
Custers gruppe trak sig tilbage til højere terræn på en bakke. Her blev soldaterne angrebet fra flere sider.
Custer og de soldater, der var sammen med ham, blev dræbt.
Det præcise forløb af de sidste kampe er stadig ikke fuldstændig kendt, fordi næsten alle soldaterne i Custers gruppe blev dræbt, og der ikke var amerikanske overlevende til at beskrive kampen.
En anden del af 7th Cavalry under major Marcus Reno og kaptajn Frederick Benteen overlevede og holdt stand, indtil amerikanske forstærkninger ankom.
Resultatet
USA led et alvorligt nederlag.
Omkring 268 amerikanske soldater blev dræbt, mens omkring 50 blev såret.
De indianske tab var betydeligt lavere, men det præcise antal er usikkert. Historiske vurderinger ligger typisk omkring 30–100 dræbte.
Hvad skete der bagefter?
Sejren ved Little Bighorn blev en stor triumf for Lakota og Cheyenne, men den ændrede ikke det overordnede magtforhold.
Den amerikanske regering intensiverede i stedet den militære indsats. I løbet af det følgende år blev mange af de grupper, der havde kæmpet ved Little Bighorn, tvunget tilbage til reservater.
I 1877 blev Black Hills taget fra Sioux, selv om området tidligere var blevet garanteret dem gennem traktat.
Hvorfor er slaget vigtigt?
Little Bighorn er blevet et symbol på den væbnede modstand mod USA's ekspansion mod vest.
Det viser også, at de oprindelige folk ikke blot var passive ofre. Ved Little Bighorn lykkedes det Lakota, Cheyenne og Arapaho at samle en stor styrke og besejre en amerikansk militærenhed.
Men sejren blev kortvarig. Den amerikanske hær fortsatte krigen, og inden for få år var den organiserede militære modstand fra de fleste Plains-indianere stort set brudt sammen.
