De vestlige indianerkrige i USA

De vestlige indianerkrige var en række krige og væbnede konflikter mellem USA's regering og forskellige oprindelige folk i det vestlige Nordamerika. De fandt især sted fra ca. 1850 til 1890 og var tæt forbundet med USA's ekspansion mod vest.

Hvorfor begyndte krigene?

Efterhånden som USA voksede mod vest, kom flere og flere nybyggere, minearbejdere, ranchere og jernbaner ind på områder, hvor oprindelige folk havde boet i generationer.

Konflikterne handlede især om:

• Land: USA ønskede kontrol over store landområder.

• Guld og andre råstoffer: Guld- og sølvfund førte til nye bosættelser.

• Jernbaner: Jernbanerne åbnede Great Plains og Rocky Mountains for massiv amerikansk bosættelse.

• Indianerreservater: Regeringen forsøgte at samle oprindelige folk på bestemte reservater.

• Bøfler: Den enorme nedgang i bestanden af bisoner ødelagde en vigtig del af Plains-indianernes økonomi og levevis.

• Brudte aftaler: USA indgik mange traktater med oprindelige nationer, men flere blev senere ændret eller tilsidesat, når amerikanske interesser ændrede sig.

Vigtige krige og konflikter

Dakota-krigen – 1862
Dakota-folk i Minnesota gjorde oprør efter voksende problemer med landtab, traktater, betalinger og mangel på mad. Efter krigen blev hundredvis af Dakota-folk fængslet, og mange blev tvangsforflyttet.

Sand Creek-massakren – 1864
Amerikanske soldater angreb en Cheyenne- og Arapaho-lejr i Colorado. Mere end 200 oprindelige mennesker blev dræbt, mange af dem kvinder, børn og ældre.

Red Cloud's War – 1866–1868
Lakota, Cheyenne og Arapaho kæmpede mod USA omkring kontrollen over områder langs Bozeman Trail. Krigen endte med en amerikansk tilbagetrækning fra området og Fort Laramie-traktaten i 1868.

Black Hills-konflikten og Great Sioux War – 1876–1877
Da der blev fundet guld i Black Hills, strømmede amerikanske guldgravere ind i området, selv om Black Hills var blevet anerkendt som Sioux-territorium. Konflikten førte blandt andet til:

• Slaget ved Little Bighorn – 1876, hvor Lakota, Cheyenne og Arapaho besejrede oberstløjtnant George A. Custers styrke.

• Efterfølgende amerikanske militære kampagner tvang mange Lakota og andre grupper tilbage til reservater.

Nez Perce-krigen – 1877
Nez Perce forsøgte at undgå tvangsforflyttelse til et reservat. Under ledelse af høvdingen Chief Joseph forsøgte en stor gruppe at flygte mod Canada, men blev indhentet af den amerikanske hær.

Apache-krigene – ca. 1840'erne–1880'erne
Apache-folk kæmpede mod både Mexico og USA. Blandt de mest kendte ledere var Geronimo, som fortsatte modstanden indtil sin overgivelse i 1886.

Slutningen på krigene

I slutningen af 1800-tallet var den militære modstand blevet stærkt svækket. Mange oprindelige folk var blevet tvunget ind på reservater, og deres traditionelle territorier var blevet overtaget af USA.

Et vigtigt sidste vendepunkt var Wounded Knee-massakren den 29. december 1890, hvor amerikanske soldater dræbte et stort antal Lakota ved Wounded Knee Creek i South Dakota.

Efter Wounded Knee regnes de store væbnede konflikter mellem USA's hær og Plains-indianerne normalt for afsluttet.

Konsekvenser

De vestlige indianerkrige førte til enorme forandringer for de oprindelige folk:

Før:

• Store territorier under forskellige oprindelige nationers kontrol.

• Relativt stor bevægelsesfrihed.

• Bisonjagt og andre traditionelle økonomier.

• Egne politiske og kulturelle samfund.

Efter:

• Store dele af territorierne var overtaget af USA.

• Mange mennesker var flyttet til reservater.

• Bisonbestandene var næsten udryddet.

• Traditionelle leveformer blev kraftigt begrænset.

• Amerikanske myndigheder forsøgte også at ændre oprindelige folks sprog, religion og kulturelle praksis gennem forskellige assimilationspolitikker.

Kort tidslinje

Samlet set var de vestlige indianerkrige ikke én enkelt krig, men en lang række konflikter mellem USA og forskellige oprindelige nationer. De var tæt knyttet til USA's territoriale ekspansion og den gradvise overtagelse af oprindelige folks land.