Skip to main content

Dawes Act – 1887

Dawes Act, også kaldet General Allotment Act, blev vedtaget af USA's Kongres i 1887. Loven ændrede grundlæggende den måde, USA administrerede de oprindelige folks reservater på.

Hvad gik Dawes Act ud på?

Tidligere ejede mange oprindelige nationer deres reservatområder kollektivt. Dawes Act gjorde i stedet, at reservaternes jord blev opdelt i individuelle jordlodder, som blev tildelt enkelte personer eller familier.

Typisk blev jorden fordelt efter størrelse:

  • 160 acres til familieoverhoveder

  • 80 acres til enlige voksne

  • 40 acres til børn

Tanken fra amerikanske lovgiveres side var, at oprindelige folk skulle blive individuelle landbrugere og integreres i det amerikanske samfund.

Hvad skete der med resten af jorden?

Dette var en af lovens vigtigste konsekvenser.

Når jord var blevet fordelt til de enkelte personer, kunne den resterende jord i reservaterne erklæres "surplus" og sælges eller overdrages til ikke-indfødte amerikanere.

Det betød, at oprindelige folk mistede enorme områder.

Mellem 1887 og 1934 blev omkring 90 millioner acres (ca. 36 millioner hektar) af oprindeligt kontrollerede reservatjorder solgt eller på anden måde overført til ikke-indfødte ejere.

Statsborgerskab

Dawes Act var også knyttet til en politik om assimilering.

USA ønskede, at oprindelige folk skulle opgive dele af deres traditionelle samfundsstruktur og i stedet leve efter amerikanske normer for:

  • privat ejendomsret

  • landbrug

  • uddannelse

  • kristendom

  • familieliv

  • individuel økonomi

I 1924 vedtog Kongressen Indian Citizenship Act, som gav amerikansk statsborgerskab til alle oprindelige amerikanere, der endnu ikke havde fået det.

Konsekvenser

Dawes Act fik meget store konsekvenser for de oprindelige folk.

Før loven:

  • Mange reservater blev administreret kollektivt.

  • Jord blev betragtet som fælles område.

  • Stammeorganisationer havde betydelig kontrol over jorden.

Efter loven:

  • Jorden blev opdelt i individuelle parceller.

  • Store områder blev taget ud af oprindelige folks kontrol.

  • Mange mistede deres jord.

  • Traditionelle samfundsstrukturer blev svækket.

  • Flere oprindelige folk blev presset til at opgive traditionelle kulturelle og økonomiske former.

Et eksempel

Hvis en stamme havde et reservat på 100.000 acres, kunne regeringen først opdele en del af jorden mellem individuelle familier.

Hvis der derefter var jord tilbage, kunne regeringen erklære den for overskydende jord og sælge den til personer, der ikke var medlemmer af stammen.

På den måde kunne et område, der oprindeligt tilhørte en hel nation, gradvist blive opdelt og overtaget af private ikke-indfødte ejere.

Hvorfor blev loven indført?

Tilhængere af Dawes Act mente, at privat ejendomsret og landbrug ville gøre det lettere at integrere oprindelige folk i det amerikanske samfund.

Men loven blev samtidig et vigtigt redskab i den amerikanske assimileringspolitik og førte til et omfattende tab af land.

I 1934 blev Dawes-systemet i vid udstrækning afløst af Indian Reorganization Act, som forsøgte at styrke de oprindelige folks selvstyre og begrænse yderligere tab af reservatjord.

Kort fortalt

Dawes Act (1887) = opdeling af fælles indiansk jord til individuelle jordlodder + salg af overskydende jord.

Loven var en del af den amerikanske politik, hvor man forsøgte at ændre oprindelige folks ejendomsforhold, samfundsstruktur og kultur. Resultatet blev et omfattende tab af land og en svækkelse af mange oprindelige nationers traditionelle samfund.