Cherokee – Trail of Tears 1838–1839

Trail of Tears var den tvungne forflytning af Cherokee-folket fra deres traditionelle landområder i det sydøstlige USA til Indian Territory, det område der i dag hovedsageligt er Oklahoma. Den fandt især sted i 1838–1839 og blev en af de mest kendte begivenheder i USA's historie om fordrivelsen af oprindelige folk. (National Archives)

Baggrunden

Cherokee-folket boede i store områder af det nuværende Georgia, Tennessee, Alabama og North Carolina. Cherokee Nation havde udviklet et organiseret samfund med blandt andet egen regering, domstole og skriftsprog.

Men de hvide bosættere ønskede jorden, blandt andet til landbrug og bomuldsproduktion. Den amerikanske regering førte derfor en politik, der skulle flytte oprindelige folk vest for Mississippi-floden.

I 1830 vedtog Kongressen Indian Removal Act. (National Archives)

Traktaten om Cherokee-landet

I 1835 blev Treaty of New Echota underskrevet af en mindre gruppe Cherokee, selv om Cherokee Nation's officielle ledelse og mange Cherokee modsatte sig aftalen.

Traktaten indebar, at Cherokee skulle afgive deres landområder øst for Mississippi og flytte til Indian Territory. USA skulle betale 5 millioner dollars for landet. (National Park Service)

Mange Cherokee nægtede at acceptere traktaten og blev derfor ikke frivilligt flyttet.

Soldaterne kommer

I maj 1838 begyndte den amerikanske hær og statslige militser at samle Cherokee-folkene.

Mere end 16.000 Cherokee blev tvangsfordrevet fra deres hjem. Mange blev først anbragt i såkaldte round-up camps, hvor forholdene var dårlige. Sygdomme spredte sig hurtigt. (National Park Service)

Familier blev tvunget til at forlade deres hjem med meget kort varsel, og nogle mistede deres ejendele undervejs. (National Park Service)

Den lange rejse

Cherokee blev transporteret vestpå ad flere forskellige ruter:

• til fods

• med heste

• i vogne

• med flodbåde.

Der var ikke én enkelt vej, men 17 forskellige grupper og ruter. Den samlede historiske Trail of Tears omfatter omkring 2.200 miles, svarende til cirka 3.500 km, på land- og vandruter. (National Park Service)

Nogle grupper rejste gennem vinteren 1838–39. Kulde, mudder, dårlig kost, sygdom og mangel på ordentligt husly gjorde rejsen meget vanskelig. (National Park Service)

Hvor mange døde?

Det præcise antal kan ikke fastslås sikkert.

National Park Service angiver, at mere end 1.000 døde under selve rejsen, mens missionærlægen Elizur Butler anslog, at over 4.000 Cherokee døde som følge af hele tvangsforflytningen. (National Park Service)

Dødsfaldene skyldtes blandt andet sygdom, sult, kulde, udmattelse og de dårlige forhold i lejrene og under rejsen.

Ankomsten til Oklahoma

De overlevende nåede frem til Indian Territory i løbet af 1839. Her skulle Cherokee opbygge deres samfund igen.

I august 1839 blev John Ross valgt som Principal Chief for den rekonstituerede Cherokee Nation, og Tahlequah blev hovedstad. (National Park Service)

En mindre gruppe Cherokee havde undgået tvangsforflyttelsen og blev tilbage i North Carolina. De blev senere kendt som Eastern Band of Cherokee Indians. (National Park Service)

Historisk betydning

Trail of Tears viser meget tydeligt sammenhængen mellem USA's territoriale ekspansion og tabet af oprindelige folks landområder. Cherokee blev fjernet fra et område, hvor de havde etableret deres eget samfund, og deres jord blev efterfølgende tilgængelig for amerikansk bosættelse.

Samtidig er det vigtigt, at historien ikke slutter med forflytningen: Cherokee Nation eksisterer fortsat i dag og har hovedsæde i Tahlequah, Oklahoma. (National Park Service)

Kort tidslinje:

1830 – Indian Removal Act vedtages
1835 – Treaty of New Echota underskrives
1836 – traktaten ratificeres
Maj 1838 – militær tvangsindsamling begynder
Efterår/vinter 1838–39 – hovedparten af Cherokee rejser vestpå
Marts 1839 – de sidste grupper når Indian Territory
1839 – Cherokee Nation genopbygger sin regering i Oklahoma. (National Archives)